Skanderup Valgmenighed blev oprettet ved en sammenslutning af 20 familier I Hjarup og ca 100 familier I Skanderup Sogn, Desuden sluttede enkelte familier sig til fra omliggende sogne. Den blev anerkendt som valgmenighed ved kgl. resolution af 15. april 1910. Oprindelig hed valgmenigheden Hjarup-Skanderup Valgmenighed, fra 1911 var Andst med.
I dag er navnet Skanderup grundtvigske Valgmenighed.

Som den første præst i valgmenigheden blev ansat daværende præst i Sdr Vilstrup Anders P. Nørgaard. Han var valgmenighedens præst til 1917, hvor han rejste til Vejstrup på Fyn.
Men vi skal helt tilbage til året 1835 for at finde rødderne til Valgmenighedens dannelse. Peter Larsen Skræppenborg kom ved et mærkeligt tilfælde i 1835 til Hjarupegnen.
Hjarup er det første sogn på Koldingegnen, der blev åndelig vakt. I 1835 holdes det første gudelige møde hos Axel Jessen på Østergaard, Hjarup mark. Blandt initiativtagerne var også Niels Thomsen fra Hjarup og Lars Haastrup på Riglandseg i Ødis. De blev senere som de fleste gudelig vakte påvirkede af det grundtvigske og deltog senere i møderne i Dons, da Peter Larsen Skræppenborg fra Fyn købte gård her. Andre fra den vækkelse Skræppenborg satte i gang gik i en indre missionsk retning.

 
Skanderup Sogn var mere "dødt", rent vækkelsesmæssigt. Men her skulle det få afgørende betydning, at præsten Carl Moe kom hertil fra Harboøre i 1885 (og blev til 1922). Han vandt mange for Indre Mission, men andre løste sognebånd til omegnens grundtvigsk sindede præster.
Et regelmæssigt kirkeligt arbejde i grundtvigsk retning begyndte dog først, da man kom i nærmere forbindelse med Askov. Askov Valgmenighed blev dannet i 1900 med pastor Axel Helweg som præst. Herefter løste mange sognebånd til ham. Der blev truffet den ordning, at han skulle prædike to gange om måneden i Skanderup sognekirke. Men det var i ikke lette kår, Carl Moe bød de grundtvigske sognebåndsløsere. Og i 1910 meddelte Helweg, at han stoppede med at være præst for samme. Så var det tanken om selv at danne en valgmenighed tog form.


Menighedens første præst Anders Nørgaard (billedet):


 I september 1914 fik man på valgmenighedens initiativ startet en efterskole i Skanderup by ( www.skanderupefterskole.dk ). Et led i kæden af skoler langs Kongeåen, som skulle bringe ungdom syd for grænsen sammen med ungdom fra denne side og føre den ind i dansk folke- og menighedsliv. Man fandt to mennesker til at lede den, Palle Kirk og hans hustru Stinne. Den adspredte valgmenighed fik hermed også et fast samlingssted.

Det tredie led, friskolen, manglede, men Palle Kirk, selv friskolebarn var initiativtager til en friskoles oprettelse med støtte fra valgmenigheden.
Lidt senere i 1920 blev en ejendom over for præsteboligen købt og indrettet. Palle Kirk og Nørgaards efterfølger Asger B Eskesen var senere sammen ansvarlig for den treklang, der hermed opstod.
I mange år kom især friskolen til at få stor betydning for rekruttering af medlemmer til menigheden. Friskolen måtte desværre lukke i 2011.
Men dannelsen af valgmenigheden havde også sin pris, nemlig en meget stor splittelse i sognet, idet der i de tidlige år var kold luft imellem de to retninger. Naboer snakkede ikke sammen, hvis de tilhørte hver sin gruppe, og børnene måtte ofte ikke lege sammen. En problematik som heldigvis ikke præger sognet mere.

Den næste præst i Skanderup Valgmenighed, Asger Bent Eskesen, kom som sognepræst fra Venge ved Skanderborg i 1918. Derefter gik 36 år med ham som præst til hans død i 1954.
Det er i hans tid (1922), at man fik bygget sin egen kirke på det sted, hvor der i mange år havde ligget et mejeri og senere blev fabrik til fremstilling af casein. Det var også under Eskesen i 1925, at man sammen med valgmenighederne i Askov, Vejstrup og Silkeborg sendte Olga Kaae til Indien, hvor hun i 25 år i Bombay udførte et stort arbejde som forstanderinde for et kvindeligt studentersettlement.
Med Eskesen vil det være passende at slutte, idet de følgende præster, i alt 10 loyalt har gjort deres arbejde til glæde for menigheden.
Men det hører med til historien, at siden kampårene og til i dag har meget forandret sig. De skarpe kanter er væk og vi har i dag et meget fint samarbejde med omegnens præster.

Som andre valgmenigheder afholder vi mange møder med bl a studiekredse, en slags grundtvigsk minihøjskole. Det er blevet en fast tradition, at vi hvert år fejrer kirkens fødselsdag.
Vi har også et lille årsmøde med frimenighederne Bovlund, Aagård og Rødding.
Menigheden er nu på ca. 260 medlemmer. Vi er inde i en god udvikling med hensyn til tilslutning og opbakning.
Treklangen mellem Valgmenighed, Efterskole og Friskole er selvsagt ikke den samme som før. Ikke mindst efter friskolens lukning. Samarbejdet mellem Efterskolen og Valgmenigheden er stadig meget tæt og frugtbart.

Derfor lægger vi meget vægt på at holde den folkelige og kristelige oplysning i gang, bl a ved studiekredse. Det er uhyre vigtigt, at vi sørger for, at ikke mindst de yngre medlemmer får at vide, hvad der lå bag vores menighed ,og hvad det har at betyde i dag at have et ståsted, folkeligt og kristeligt.
Det er i Skanderup grundtvigske Valgmenighed en klar målsætning at hjælpe hinanden til at have noget at have vores liv i.

Senest opdateret (Søndag, 25. december 2016 22:22)